Nummerplade oplysninger
Tjek nummerplade oplysninger inden du handler og se kilometertal, synsrapporter og restgæld i bilen. Indtast din nummerplade i feltet nedenfor, og tryk enter – så er du i gang!
Velkommen til nummerplade-oplysninger.dk
Skal du ud og investere i bil? Vi har lavet en komplet guide over, hvad du skal være opmærksom på når du er ude og shoppe bil. Vores guide kan afhjælpe at du kommer i uforudsete problemer med fx kilometerfusk eller får udgifter til din nye brugte bil, som du ikke havde regnet med. Alt dette er delt op i overskuelige emner. Emnerne finder du i hovedmenuen, og under hvert emne er der links til sider hvor du kan udføre de anbefalinger vi kommer med. Hvis du ikke ønsker at læse vores guides, er du altid velkommen til at lave et gratis nummerpladetjek, hvor du også får hjælp til at opdage eventuelle fejl og mangler ved køretøjet.
Held og lykke med dit bilkøb. Vi håber at vores mange guides vil hjælpe dig sikkert i mål.
Vi henviser altid vores besøgende til nummerplade-oplysninger.dk, hvis de har behov for at vide mere omkring deres kommende elbil.
Overvejer du at købe brugt bil? Det skal du være opmærksom på
Købsaftalen
Når du køber en brugt bil, bør du altid sikre, at der foretages en fyldestgørende skriftlig købsaftale. I Danmark er en købsaftale der foregår mundtligt, lige så gældende juridisk som en skriftlig, men den er dog sværere at bevise. Du behøver ikke at være bange for, at kræve en skriftlig aftale. Tværtimod viser du sælger, at du tager jeres aftale alvorligt. Bed derfor om, at der udfærdiges en købsaftale som indeholder:
- Bilmærke og model
- Motorstørrelse
- Kilometertal
- Stelnummer
- Registreringsnummer
- Købssum og eventuelle prisnedslag og baggrunden herfor
- Bilens skade- og/ eller fejlhistorie
- Beskrivelse og dokumentation for eventuelle reparationer og ombygninger, samt værkstedets navn eller om sælger selv har udført disse
- Vurdering af, om bilen overholder lovkrav, fx bremser, slidbane, lygter mm.
- Oversigt over
- synsrapporter og anvendte autoriserede værksteder
- overholdelse af servicebogen
- medfølgende udstyr, fx vinterdæk, fælge mm.
- nuværende fejl og mangler
- bilens tidligere anvendelse
- restgæld
Du kan læse mere om købsaftaler og hente vores gratis slutseddel, på vores slutseddel side.
Betingelse af bilkøb
Du må gerne stille krav, når du vil købe en brugt bil. Sælger forventer faktisk, at du forholder dig kritisk til bilen og prisen, stiller tekniske spørgsmål og undersøger bilen grundigt på dit købsbesøg. Det er også helt normalt, at du betinger dit bilkøb ved, at sælger får bilen synet eller eftersynet inden du overtager den. Sørg for, at jeres aftale betyder, at synes er vederlagsfrit for dig – altså at du ikke skal betale for hverken syn eller eventuelle reparationer inden overtagelse. Hvis bilen er synet for nylig, kan det være en god idé at gennemgå synsrapporten og servicebogen sammen med sælger på stedet. Husk derfor altid at tjek bilen inden en handel.
Om Nummerplade oplysninger
Står du og skal købe ny bil? På nummerplade-oplysninger.dk har vi samlet en række guides til dig, så du nemt og enkelt kan finde information om alle biler. Dette er en fordel at gøre inden du begiver dig ud i fx at købe en brugt bil. Vi har guides om alt lige fra hvordan du tjekker kilometerfusk, til hvordan du ser en bils synsrapport og hvad du skal være opmærksom på.
Klik rundt på siden – du vil helt sikkert finde ting som du kan bruge i din næste handel.
Hvilke informationer kan du finde ud fra registreringsnummer eller stelnummer?
En nrplade afslører rigtigt mange ting om bilen og dens historie. Faktisk kan du, hvis du har nummerpladen, finde alt lige fra synsrapporter, stelnummer, gæld i bilen, kilometertal, bilmærke og model.
Men hvad kan du så bruge disse oplysninger til?
Vores guide omkring kilometerfusk, viser dig hvordan du nemt og enkelt kan finde ud af om der er svindlet med kilometertallet. Herudover kan du i vores guide til synsrapporter lære hvordan du ser om der er nogle bemærkninger, som der skal tages højde for ved et eventuelt køb af bil.
Hvor får vi vores data fra?
Vi henter vores data fra en masse eksterne kilder, så du kun behøver at kigge et sted, for at få den information du har brug for. Hvis du er i tvivl om vores data er korrekt, bør du altid selv tjekke de steder, vi henter den fra. Men hvor henter vi informationerne om nummerpladen? Vi henter primært informationen omkring biler via tre kilder, nemlig:
- SKATs motorregister – Det er her vi henter alle normale informationer om bilen, så som vægt, farve, status og meget mere.
- Færdselsstyrelsen – Her henter vi vores synsrapporter fra, samt en række andre nyttige informationer.
- Tinglysning – Denne side bruger vi primært til at tjekke, om der er restgæld i bilen.
Som du kan se, sparer du altså en masse tid på at tjekke din bil hos nummerplade oplysninger, da du kun skal indtaste din data et enkelt sted, så klarer vi resten for dig. Udover at hente oplysningerne på din bil, giver vi også en advarsel hvis vi finder noget mistænksomt. Du behøver altså med andre ord, ikke at være bilforhandler eller på anden måde ekspert på området, for at finde ud af om der er noget mistænksomt, ved den bil du er ved at købe.
Op mod 15% af alle biler indeholder fejl
Rigtig mange af de nummerplader der bliver kørt igennem nummerplade oplysningers hjemmeside, indeholder enten tegn på kilometerfusk eller restgæld. Faktisk er det tal næsten oppe på 15% nu. Det er derfor utrolig vigtigt at du, som køber, undersøger bilen inden du køber en brugt bil. Som du sikkert allerede ved nu, efter at have læst indholdet på vores side, er dette også vigtigt selv om du køber en bil hos en autoriseret brugt bilsforhandler. Hvis der bliver fundet restgæld eller tegn på kilometerfusk kan du godt købe bilen alligevel – det er dog vigtigt at få skrevet dette på slutsedlen, og aktivt tage stilling til, om det er køber eller sælger der er ansvarlig for de fundne fejl og mangler.
Nummerplade information
Hvad er en nummerplade?
En nummerplade består af en kombination af cifre og evt. bogstaver, som bruges til at identificere et køretøj. Det er lovpligtigt at have en registreret og gyldig nummerplade på sit køretøj.
Hvilke oplysninger kan man få ud fra en nummerplade?
Ved at slå en nummerplade op, kan man få alle køretøjets tekniske informationer, tidligere synsrapporter, betalte afgifter, restgæld, og meget mere.
Hvilke krav er der til nummerplader?
Det er et lovkrav at have gyldige registrerede nummerplade, når man bevæger sig ud i trafikken. Derudover skal en nummerplade altid være fæstnet med mindst to skruer eller bolte, og din nummerplade skal altid være synlig. Der er desuden lovkrav om nummerpladens farve. Gule plader er til erhvervskøretøjer. Hvide plader er til private køretøjer, taxier, busser, traktorer campingvogne mm. Blå plader er til diplomatkøretøjer.
Sidste opdateret 2. april 2024